 |
Ibanez Roadstar II Series
Her er så en japanskbygget venstrehåndsguitar fra 1986. Fotoet er misvisende, da guitarens lak indeholder en slags pearl-effekt, så farven skifter afhængigt af hvilken vinkel man kikker fra. Kvalitetsniveauet på denne Ibanez kan sammenlignes med japanske Fender guitarer fra samme periode - altså ret højt. Pickupper er meget levende på den gode måde. Pickupperne er to singlecoils samt en humbucker i broposition. En ekstra switch giver humbucker-pickuppen et par ekstra lydmuligheder. Pickupperne giver både mulighed for en crisp top i klangen og en fin fylde længere nede. Kroppen har nogle mærker hist og her, men der er ikke spillet vildt meget på den.
Det er egentlig meget skægt: Guitaren er typisk firserdesign og udstyret med Floyd Rose strengelåse - alligevel er det en ret alsidig guitar, der er velegnet i forskellige rock- og pop sammenhænge.
Jeg har tidligere solgt et par stykker af disse - faktisk til personer, som havde fortrudt at de solgte den Roadstar II de havde engang.
|
 |
 |
 |