Yamaha RGX 1212
. . . en kvalitetsguitar med gennemgående hals og palisander gribebræt! Guitaren har været brugt professionelt, og det kan jeg godt forstå. Kroppen har en del små ridser og ellers er guitaren sund og klar til at komme ud på scenerne igen. Man havde introduceret RGX serien i 1987, for at gafle nogle af de musikere der ellers var vilde med Ibanez RG og Jackson Soloist guitarer. Yamaha bruger i dag RGX navnet til billigere guitarmodeller, som ikke har meget med de tidligere RGX'ere at gøre.
Jeg er ikke 100% sikker på hvilken RGX model dette er, da den oprindelige ejer omhyggeligt har fjernet logo og modelnummer fra guitarens hoved. Ejeren havde også ændret wiringen og monteret en Seymour Duncan TB4L Trembucker (JB) i broposition. Den yderst kreative ledningsføring fungerede overhovedet ikke, så jeg har udskiftet det hele incl. potmetre og omskifter. Trembuckeren er nu forsynet med en omskifter så den kan lyde på tre forskellige måder. Det giver syv pickup-indstillingsmuligheder. Den originale halspickup var ødelagt, så jeg har istedet monteret en god klassisk overwound Alnico humbucker. Der er blevet monteret en Ibanez vibratorarm, som er ankommet efter at billedet blev taget.
Kvaliteten svarer til en halvdyr "amerikaner", men prisen nåede ikke nær så højt op.
|