Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Kontakt
streg
 


Washburn Wing series, Eagle

Amerikanske Washburn lavede mellem 1979 og '85 en serie guitarer, der blev kaldt Wing. Alle i samme grunddesign og dækkende behov og pris fra lige-over-begynder til den professionelles. De hed Raven, T-bird, Hawk, Falcon, Eagle og Condor. Bassen i samme serie hed Scavenger. Dette er en af de to topmodeller, der dengang kostede det samme som en Gibson SG. Jeg har et par gange oplevet at ejere af denne Washburn benægter at den skulle være bygget i Japan. Der er jo mere status over at have en amerikansk guitar og der er stadig mennesker der mener at en god guitar kun kan stamme derfra. Det må være folk der ikke tænker over at de dyre Gretsch guitarer i flere årtier er blevet bygget i Japan.
Eagle'n er med gennemgående hals, er god at stå med (tyngde og balance) og er på alle måder gedigen. Eagle modellen har været leveret med to forskellige pickuptyper. Dem der sidder på min Eagle lyder godt. De kan splittes og derved give flere lydvariationer. Den originale kasse er lige så god og solid som en gammel Gibson kasse. Det er tit et tegn på at der ikke er sparet på noget under fremstillingen af guitaren. Et par andre frække detaljer er at trussrod-coveret og elektronikbagpladen er lavet af træ og ikke plast som vanligt.

For nogle år siden havde jeg også en af de billige Wing model, en Raven. Ikke så smuk som Eagle'n men go' til prisen, hedder det vist. Jeg ville købe en Wing igen, hvis jeg fik mulighed for det. (En godt slidt frase fra guitar anmeldelserne på Harmony Central.)


Washburn Wing, Eagle
 
streg