Ovation Ultra 1512

Dette er lidt af en gyser - ikke for sarte guitar-elskere: Da jeg i firserne stiftede familie, var jeg overbevist om at jeg ikke skulle spille elektrisk guitar mere. Min gamle Bassman top og min Telecaster fra februar 1969 blev solgt og jeg købte mig en af de meget berømmede Ovation guitarer. Det blev den" billige" Ultra 1512 til 7000 kr. (nedsat til 4000kr på udsalg). - Jeg havde lige solgt min Fender Tele for 4500 kr. - Begge dele skulle vise sig at være ret tåbelige handlinger.

Den nye guitar var nu ikke let tumle. Man kunne simpelthen ikke stemme den. Musikforretningen i Lyngby var holdt op med at sælge Ovation og de var ikke indstillet på at hjælpe mig. Efter et par år i skammekrogen satte jeg så et Guitarværksted i den indre by til at prøve at finde fejlen. Guitaren boede dér i et par måneder til problemet var løst. Ejeren af værkstedet forklarede at afstanden fra saddel til første bånd var ca 3 mm for stor, så han havde skåret af og flyttet sadlen.
Den fine amerikaner kom nu alligevel tilbage til sin krog og jeg spillede kun på min Kasuga western. Turen til doktoren havde ikke gjort min Ovation brugbar.
Mange år senere skulle jeg så hjælpe sangeren i vort hobby-band med at købe en guitar. Vi endte med en nyere koreanskbygget Ovation Ultra 1512! Nu kunne jeg lægge de to "ens" guitarer ved siden af hinanden og sammenligne dem. Ret hurtigt konstaterede jeg at min gamle USA udgave havde de to første bånd placeret forkert. Hver af dem med over 1 mm for stor afstand.
I mellemtiden var jeg selv gået igang med at reparere instrumenter igen, så jeg skar nye riller i gribebrædtet og flyttede de to bånd. Gribebrædtet blev kortet to mm mere af og så blev guitaren helt ok - med over 20 års forsinkelse.

Folkene bag Ovation firmaet havde egentlig produceret helikoptere, men de ønskede at sprede risikoen ved også at fremstille helt andre produkter. De havde vist mistet en givtig kontrakt med USA's luftvåben. Stifteren Kaman spillede guitar og gik på udkik efter køb eller samarbejde med firmaer, der lavede musikinstrumenter. Man havde kontakt med Martin, Harmony og Ludwig - dog uden held. Så valgte man at starte selv og udnytte firmaets store viden om at arbejde med lyddødt kunststof. (En helikopter propel skal jo helst ikke gå i selvsving og knække ved en speciel resonans). I 1967 præsenterede man akustiske guitarer, der ikke var som alle de andre. Hele klangkassen var af kunststof og havde buet bagside. En meget enkel måde at fremstille en stor del af guitaren på og lyden var helt ok. Guitaren havde også et let genkendeligt udseende, for eksempel på grund af hovedet. Næsten alle verdens western guitarer ligner jo ellers Martin og Gibson modeller.
Ovation benyttede som nogle af de første en piezopickup, der er god til at gengive den akustiske lyd. Først og fremmest havde man skabt en westernguitar der kan bruges til at spille højt med på scenen, uden at den konstant begynder at hyle.

Mange andre guitarer kan klare det samme idag og Ovation guitarer er ikke så enestående mere. Sådan er det vel med de fleste opfindelser. Selv Gibson og Fender har såmænd kopieret ideen med at støbe det meste af klangkassen i kunststof, på enkelte af deres modeller.