Levin mandolin Modell 53
Denne skønhed er født i Sverige i 1953 og den holder sig sgu' bedre end jeg gør. Der står 53 ved siden af serienummeret. På den fine sølvpapiretiket indeni er der påstemplet Made in Sweden - hvilket er herligt ufiks på et så smukt instrument. Mandolinen kan ikke være brugt særlig meget. Den er i megt fin stand. Da jeg fik tørret støvet af, var der den fineste blanke lak.
Jeg har ikke tidligere haft en Levin med denne type spidst hoved. Hele instrumentet fremtræder som en slags luxusmodel - det må jeg vist ha' undersøgt mere om.
|