Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Ibanez Artist

En semiakustisk japanskbygget guitar fra september 1983 - det er altså ikke det værste man kan komme ud for. Serien hedder Artist og modellen hedder AM-50. Hals og krop er af ahorn og gribebrædtet er "rosewood". Pickupperne er Ibanez' egne Super 58. Ibanez benytter stadig disse pickupper på John Scofield Signature modellen, som forresten minder om min AM-50'er.
Heldigvis er den udstyret med chromdele, så de er stadig pæne. Havde det været med "guld", ville delene jo nok have set slidte og anløbne ud nu.

Der var tidligere lidt forvirring omkring model navnet, da Ibanez både benyttede navnene Stagemaster, Artist og Artstar dengang, selv om der står Artist på Trussrodnutcoveret og indeni guitarerne. Og det er ikke bare på min.

Modellen blev kun fremstillet fra 1982 til 1984, så der er ikke mange af dem i omløb. Dem der er, vil ejerne oftest ikke af med. Jeg har set på nettet at en optimistisk englænder prøver at sælge sin AM-50 for 12000 kr. Det er nok lidt højt, når der nu ikke står et amerikansk firmanavn på hovedet. Kvaliteten er ikke anderledes af den grund.

Artist AM-50
 
streg