Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Kontakt
streg
 

Harmony Archtone

Stor gammel amerikansk jazzguitar fra det, der en gang var verdens største guitarproducent. Det hedder sig at de på et tidspunkt i 1960'erne producerede flere guitarer end alle verdens andre guitarfabrikker gjorde tilsammen. I hvertfald nåede Harmony at lave millioner af guitarer i USA inden de pludselig lukkede i 1975.

Da alle Harmonys bedre guitarer er stemplet med koder, kan man se at min er bygget i 1961. Halsen er forstærket med en stålstang, hvilket der også reklameres med på guitarens hoved.
Dækket er massivt og klangkassen er stor, så det påvirker klangen. Det massive dæk er af en meget hård træsort der ikke er så levende og det giver ikke så stor en klang. Alligevel er dette er en af de eftertragtede Harmony modeller. Lakeringen har ligesom på de fleste gamle Harmony-guitarer ikke holdt sig pæn, så man kan se farvemæssige reparationer hist og her. En ekstra charme, vil nogle nok sige.

Der er monteret en ny "floating" pickup i halspositionen. En pickup, som jeg importerer fra USA.

Nogle guitarister har været trofaste overfor deres Harmony guitar. F.eks. spillede J. J. Cale i rigtig mange år på en totalt hærget Harmony.

 

Harmony Archtone
 
streg