Bjarton Isabella

Mange er vilde med svenske Levin guitarer. Knapt så mange ved at der tæt på Danmark, i Bjärnum i Sverige, også blev bygget kvalitetsguitarer engang. Min Isabella må være en af sene guitarer fra Bjarton fabrikken. Den tidligere ejer mener at hun købte den som ny omkring 1975. I et Bjarton katalog, som jeg fik i Blue Boys Shop på Frederiksberg en gang i 1960'erne, står der flere interessante ting. Blandt andet at Bjarton gav 10 års garanti på alle instrumenter og at første ejer af en model Classic fik livstidsgaranti på sin guitar.

Isabella modellen er bygget af mahogni, alpegran og jakaranda. Alle Bjarton guitarer, som jeg har set, er bygget med massivt dæk. Selv skolemodellerne. På de tidlige udgaver af Isabella'erne er der en smuk udskæring i lydhullet. Det er der ikke på denne 35-årige udgave. Se eventuelt et billede på min side om Paul og hans Bjarton:

Du kan se mit gamle Bjarton katalog på en engelsk hjemmeside om Hagström guitarer her:
Siden kan godt være lidt "langsom".

Der findes ikke meget skriftligt materiale om Bjarton så jeg gætter lidt når jeg skriver at de var gode til at lave guitarer og ret dårlige til at markedsføre sig. De lukkede virksomheden i 1990. Jeg syn's dog at de stort set forsvandt fra det danske marked i slutningen af 70'erne.

På jagt efter Bjarton i Bjärnum

I sommeren 2009 havde vi lånt et bondehus i Sverige, ikke langt fra Bjärnum. Selv om jeg vidste at fabrikken ikke eksisterer mere, havde jeg lyst til at opsøge stedet. Flere henvendelser til de lokale turistfolk og lokalmuseet havde end ikke resulteret i et svar fra nogen af dem.
Vi opsøgte lokalmuseet i byen og det var i sig selv et besøg værd - af flere årsager. Da vi kom gående mod museets indgang kunne vi se 4-5 personer sidde udenfor på bedste hillbilly-vis. Inden vi nåede helt frem var de alle forsvundet tilbage til deres jobs på museet. Der blev vandet blomster, tændt computere og solgt billetter til os. Lederen forsikrede os om at man ikke længere kunne få udleveret en billet eller en kvittering for de betalte 100 kr til entreen. Vi kunne få en gratis brochure hver.
Museet er relativt stort og der er meget lokalhistorie at se på. Min absolutte favorit var et naivt maleri af en lokal gammeljomfru i Frelsens Hær uniform. Det fremgik tydeligt af billedet at livet på jorden fandeme ikke er sjovt.

Lederen af museet (tror jeg) var meget flink og go' til at fortælle. Jeg spurgte om det nedlagte Bjarton værksted. Ifølge ham lukkede det i 1991, hvor det i den sidste periode ellers havde været ejet af firmaet Hagström. Bjarton var gået konkurs tre gange.
Vi fik forevist en glasmontre med en adskilt klassisk guitar, nogle navnemærkater og et par brochurer. Man kunne også se nogle få Bjarton effekter på en væg i museet. Resterne af Bjartons neonreklame fra taget var skruet op på væggen i museet.

Det var ikke til at spore stor begejstring omkring Bjarton værkstedet. Måske fordi lokalbefolkningen har mærket de tre konkurser.
Vi fik forklaret hvor Bjartons bygning lå og kørte dertil. Det var ikke meget opløftende. Nu er det blevet til en lidt slidt discountbutik.

Alt i alt er det ikke en solstråle historie at grave i Bjartons historie. Det er langt bedre bare at nyde en af de mange Bjarton guitarer, der lever i bedste velgående.

Resterne af Bjartons neonreklame.
På fotoet nedenunder kan man skimte guitaren på taget.

Det tidligere Bjarton værksted anno 2009. Nu kan man købe billige kinesiske gaveartikler dér.