Bjarton B-60

Jeg havde givet mig selv lov til at købe en rigtig god western guitar til hjemmebrug. Budgettet var max. 15.000 kr. Man køber ikke akustiske guitarer uden at have prøvet dem først, så jeg var i en del musikforretninger for at købe én.

Besøgene hos de salgsivrige folk i butikkerne gjorde mig en smule irriteret, specielt over alt det salgsgas der blev lukket ud, mens jeg lyttende stod og ventede på at det blev min tur. Når det blev min tur, ville de næsten konsekvent sælge mig en Weber grill - undskyld, jeg mener et bestemt og meget populært amerikansk guitarmærke. Uanset hvilken model eller prisklasse, jeg spurgte på - samme mærke.
Jeg prøvede da også en af disse guitarer til 32.000  -  den ku' jeg godt li'.
I et par butikker fik jeg rent faktisk en god og alsidig rådgivning.

Samtidig havde jeg kontaktet Yamaha importøren, som høfligt henviste mig til een af deres forhandlere. Det blev den nærmeste, som var én af dem, der ville have mig til at købe et bestemt amerikansk guitarmærke. Jeg skulle holde mig fra "det" fra østeuropa og østen, fik jeg at vide dér.

Resultatet blev foreløbigt at jeg købte mig en dejlig svensk Bjarton dreadnaught western fra 1974 via den Blå. Guitaren bar præg af at være brugt. Det originale pickupsystem pillede jeg af, så der sidder nu en nostalgi Pinup over potmeterhullerne.
Klangen er fin og harmonisk. Man kan høre at guitaren har stået ubrugt i en del år, så den skal lige spilles op igen.
Bjarton'en kostede mig en tur til nordkysten samt en helt almindelig blå-avis-pris.
Efter at have brugt den som den go'e hjemmeguitar i en periode, købte jeg en Martin D-15 til videresalg. Min kæreste Annette blev straks forelsket i "Martin's" flotte mahogni-udførelse, så nu nænner jeg ikke at sælge den, Martin'en altså. Hendes tidligere favorit, min Yairi i Koa-træ solgte jeg også, og det nummer tør jeg sgu ikke lave en gang til. Derfor blev det Bjarton'en der blev solgt igen.

Bjarton solgte vist ikke så mange western guitarer i Danmark. De fleste man ser rundt omkring, er nylonstrengsguitarer. Jeg har set flere af de Hagström westernguitarer som Bjarton jo også byggede og som var identiske med Bjartons.
Det er jo vanskeligt at beskrive lyd. Hvis jeg alligevel skal forsøge, må det være en mellemting mellem den typiskeTaylor og Martin lyd.
B-60'eren er atypisk fordi halsen er påskruet på en kraftig træblok i kroppen. Det er jeg rigtig glad for, nu 35 år efter fremstillingen. Så er det let at finjustere halsvinklen.
Når guitarens konstruktion gi'r sig over årene og strengehøjden bliver for voldsom, prøver mange at slibe stolen ned så strengene igen kommer tæt på gribebrædtet. Det mindsker strengetrykket på dækket og dermed også klangen. Det behøvede jeg ikke at rode mig ud i!
Guitarens top er af massivt Alpegran. Sider, hals og bund er massivt mahogni. Gribebrædtet er af jakaranda. Stemmeskruerne er ualmindeligt gedigne og stadig uden problemer. Kuriøst kan jeg nævne at den tilhørende kasse vejer en del mere end guitaren.

Jeg lod mig overtale til at sælge denne Bjarton, så nu er min private guitar en Sada Yairi Western guitar fra 1974.