Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Fender Stratocaster 1974

Spændende, smuk og helt unik Stratocaster

Spændende modificeret USA Stratocaster hvor langt de fleste enkeltdele er originale.
Hals, krop, pickupper, stemmeskruer og vibratorsystemdelene er originale. Vibratoren er dog ikke aktiv.
Ændringerne virker ret gennemtænkte, da man har ønsket at gøre kroppen lettere. Det har man gjort ved at gøre kroppen mindre, så det bredeste sted på kroppen er 30 cm og ikke godt 32 cm. Man har også fjernet træ under dele af slagpladen. Ligesom Fender Telecaster "smuggler" modellerne fra 1967. Kroppen er slebet ned og lakeret, så man kan nyde de flotte åretegninger.
En anden modifikation er at man har ændret halslommens vinkel så halsen/gribebrædtet vender lidt nedad i forhold til kroppens overflade. Dette må være gjort for at opnå en bedre arbejdsvinkel for guitaristens venstre hånd.
Det vides ikke hvem der har udført ændringerne på guitaren, da jeg har købt den fra et dødsbo. Muligvis er guitaren købt i USA, som den ser ud nu?

Resultatet er spændende og guitaren er fed med det lagrede træ i krop og hals og de ret gode pickupper. Der følger en ældre uoriginal kasse med i en handel.

Prisen er 11000 kr.

Fender Stratocaster 1974
 
streg