Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Bjarton Rosita. Svenskbygget klassisk guitar i meget flot stand. Den er som alle Bjarton instrumenter bygget med massivt topdæk. Jeg har givet den et sæt nye strenge. Solgt

Bjarton Rosita

#

Hohner Professional SG Lion fra 1980'erne, vil jeg tro pga serienummeret. Den er godt bygget med en 24-bånds setneck. Pickupperne er Select designet af EMG. (Dem kan jeg godt li'.) Kroppens forside er flot hvælvet. Bagsiden har en del kosmetiske ridser. Vibratorsystemet er blokeret, da de bevægelige dele var konstrueret for spinkelt, og derfor havde vredet sig. Strengelås ved hals og finstemningssystemet ved broen fungerer fint. Prisen er kun 850 kr.

Hohner SG Lion

#

Les Paul kopi fra 1970'erne. Jeg kan ikke spore guitarens oprindelse, da det eneste der står på den er modelnummeret EG602BLK. Pickupperne er vellydende singlecoils i humbuckerkapper. Halsen er påskruet. Under stickeren på kroppen er der lidt indtørret lim, som nok kan fjernes med knofedt.
Alt i alt en velfungerende "veteran" til en go' pris, som er 975 kr.

EG602BLK

#

Supreme Les Paul kopi. Velfungerende Gibson kopi med humbucker pickupper. Den er bygget med fast hals ligesom Gibson'er. Heldigvis er den ikke helt så tung som originalen. Supreme var den nu lukkede musikforretning 4sounds eget varemærke. Guitaren er sort. Du kan se skyerne på himlen spejle sig i kroppens blanke overflade.     Solgt

Supreme Les Paul kopi

#

Gear4Music westernguitar med nye strenge. OK spilbar stand. Pris 375 kr.

G4M western guitar

#

Morris Hurricane Hellen

Morris Hurricane
Strattype guitar med to humbuckers. Modelnavnet er Hellen. Den er nok fra slutningen af 1980'erne. Ahornhalsen virker ret lækker og guitaren er i det hele taget ret stabil og ikke meget brugt. Der er ikke en vibratorarm med til den, men sådan en kan nok skaffes. Guitaren er velfungerende og har lige fået nye strenge. Pris 900 kr

¤

Tilbehør som gigbag, rem, kabel og ekstra strenge kan jeg også sælge til en rimelig pris.

 

 
streg